Den anden verden

Vist i 2016 på DR1

Prinsen (Anders Jessen), Sara (Caroline Vedel) og Anna (Fanny Bornedal) i Den Anden Verden

Prinsen (Anders Jessen), Sara (Caroline Vedel) og Anna (Fanny Bornedal) i Den Anden Verden (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

I 2016 viste DR1 den nyproducerede julekalender Den Anden Verden om søstrene Anna og Sara. Sara bliver suget ind i en parallelverden, og de må kæmpe for at finde sammen igen.

Den Anden Verden er en anderledes julekalender, som godt nok forgår i december, men som har et forholdsvist begrænset indhold af nisser mv. Til gengæld er der masser af eventyrvæsener, og serien trækker voldsomt på en lang række af Brødrene Grimms eventyr. Der er dværge, onde hekse, prinser, magi osv.

I hovedrollerne ses Caroline Vedel (Sara), Fanny Bornedal (Anna), Andreas Jessen (Prinsen), Christine Albeck Børge (Rikke), Dan Zahle og Lars Brygmann.

Julekalenderen Den Anden Verden er forfattet af Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen, som ligeledes har skrevet julekalendrene Jesus og Josefine samt Mikkel og Guldkortet.

Andre links med info om Den Anden Verden

BILLEDER: Årets julekalender er et eventyrligt teenagedrama (DR)

Trivia

Skuespilleren Andreas Jessen spiller i Den Anden Verden drømmeprinsen, der gemmer mere end man ser ved første øjekast. Han har tidligere spillet med i TV2s Ludvig og Julemanden, hvor han spillede spøgelset Maximillian. På rollelisten ses også Lars Brygmann og Niels Anders Thorn, som begge fik deres gennembrud i voksenjulekalenderen Juletestamentet i 1995. Senere medvirkede Thorn ligeledes i julekalenderen Jul på Kronborg, hvor han spillede den onde elverkonge.

Udendørsscenerne i denne verden er i stort omfang filmet i det nordlige København, bl.a. i Herlev og ved Tinghøj Vandreservoir. Slotsscenerne i den anden verden er optaget på Nyborg Slot, som også var med i Juleønsket i 2015, samt i labyrinten ved Egeskov slot.