“Valdes Jul – Vintermiraklet” er efterfølgeren til Valdes Jul – Skovens Vogter fra 2023.
I julekalenderen er vi tilbage på Egebjerggård, hvor familien igen er klar til at åbne deres traditionsrige julemarked. Men under den hyggelige overflade lurer nye farer.
Valde forsøger at mestre sine evner som Skovens Vogter, men han begynder at tvivle på sig selv. Er han virkelig den vogter, skoven har ventet på? Tvivlen bliver ikke mindre, da en mystisk skikkelse begynder at jage skovens væsner. Valde må igen slå sig sammen med ulveskifteren Tala for at beskytte skoven og dens hemmeligheder.
Samtidig sker der mystiske ting hjemme på gården. Morfar Jens finder en mystisk sten, der presser sig op gennem gulvet i maskinhallen, hvilket tiltrækker en arkæolog fra Nationalmuseet. Og Valdes mor, Malou, forsøger desperat at genskabe kontakten til sin søster Karoline gennem gamle juletraditioner.
Visning
Julekalenderen vises normalt kl. 20:00 hver aften, men er på grund af VM i Håndbold for Kvinder på nogle dage rykket til andre tidspunkter. Således får den premiere allerede kl. 19:50 den 1. december.