Billede af de medvirkende dukker i Yallahrup Færgeby

De medvirkende i Yallahrup Færgeby (lånt fra http://content.sg2.dk/Yallahrup-Fargeby)

Dukkejulekalender for voksne, og en parodi i navn og form på den klassiske dukkeserie Jullerup Færgeby fra 1974. Serien handler om de to 12-13 årige vestegns-agtige knægte Ali og Hassan, og deres idéer om damer, stoffer og smarte biler.

Medvirkende (stemmer) bl.a. Özlem Saglanmak (Ali), Hadi Ka-Koush (Hassan), Vibeke Hastrup (Skolelærerinde/skoleinspektør), Esben Pretzmann (Bibliotekar).

Baggrund for Yallahrup Færgeby

Idémanden bag Yallahrup Færgeby, som i øvrigt var en samproduktion mellem danske DR, svenske SVT og norske NRK, var den senere så berømte journalist og dokumentarist Mads Brügger. Serien blev i 2008 vist i Sverige og Finland under titlen “Wollah Wollah” og i Norge som “Jallarud”.

Serien var med i opløbet til at modtage den europæiske “CIVIS Television Prize” i maj 2008, men den tabte knebent til franske “Une historie à ma fille”.