Jul på Vesterbro

Vist i 2003 på DR2

En moderne klassiker om livet i de hårde kvarterer. Omdrejningspunktet er den øl-elskende pølsemand Stewart Stardust og livet med hans småkriminelle og heldumme søn, Danny. Andre nævneværdige roller er civilingeniøren Kefir og socialvejlederen Arne Nougatgren.

Serien havde Anders “Anden” Matthesen i næsten alle roller (bl.a. Stewart Stardust, sønnen Danny Stardust, civilingeniøren Kefir, socialrådgiveren Arne Nougatgren og viceværten Greta). Dog blev Stewart Stardusts kone, Vivian, spillet af Matthesens mor, Hedda. Også Sune Svanekier spillede enkelte mindre roller.

Baggrund

Jul på Vesterbro blev skrevet af Anders Matthesen selv sammen med komikeren Thomas Hartmann og manden bag MC Einar og Østkyst Hustlers, Nikolaj Peyk. Karakteren Stewart Stardust blev dog opfundet nogle år før og indgik allerede i 1999 i Andens show “Fra Ende til Anden”.