Gufol-mysteriet

Vist i 1997 på TV2

En sort humoristisk politi/krimi-julekalender for voksne, der som en af få TV-julekalendere har oplevet at blive omdøbt over tid.

Den lille politistation, Station 2, har desperat brug for en succes, hvis den skal undgå at blive lukket. 1. december viser der sig en mulighed, da en dame indleverer en pakke slik med skriften “Gufol”. Damen har set mænd i nissedragter give Gufol’er til byens børn, og de skarpe politifolk på Station går straks i gang med at løse Gufol-mysteriet.

Medvirkende bl.a. Claus Ryskjær (Eriksen), Henrik Lykkegaard (Rene), Kristian Halken (Eddie), Trine Appel (Bente) og Thomas Eje.

Baggrund

Gufol-mysteriet blev genudsendt i 2004 under titlen “Station 7-9-13“.